Om os


Vi er et ældre ægtepar, som hygger os med vore hunde. Vi har i reglen to tæver, men var desværre så uheldige at miste den ene i påsken 2009, således at vort hundehold for tiden begrænses til en enkelt voksen tæve.

Vores interesse for hunde vaktes allerede i barndommen, hvor vi blev vænnet til, at en hund var en naturlig del af familien. I Ebbas hjem var det Samojeden, mens det i Gustavs hjem var Rottweilere.


Vores første hunde var Rotweilere, men da nr.3 havde HD og kun blev seks år gammel, besluttede vi, at nu skulle vi prøve at have en Samojede, en beslutning vi aldrig har fortrudt, så de sidste 20 år har vores hunde været af racen SAMOJEDHUND .


I de første mange år med Samojeder blev det til mange udstillinger og lydighedsprøver, undertiden også et hvalpekuld på køkkenopdrætterniveau.

I de senere år er udstilling og lydighedsprøver nedtonet til fordel for en interesse som hvalpe- og lydighedsinstruktør.

I efteråret 2008 oprettede jeg Stoholm hundeskole, et tiltag, som er en stor succes.

Der er dog også blevet tid til at deltage på DKKs opdrætteruddannelse.


Vores enlige tæve har i begyndelsen af oktober 2009 født et kuld hvalpe, hvoraf vi skal beholde en, så vi igen kommer op på den sædvanlige bestand.