Allie elsker alle

Fra hun var helt lille har hun været lidt af en fanfavorit her hos os. Andreas (vores ældste søn) var helt væk i hende og var meget ked af det, da hun forlod os efter 8 uger. Allerede dengang kunne man se, at hun var en helt særlig hund, så da vi grundet ulykkelige omstændigheder hos den nye familie fik hende tilbage, kunne vi naturligvis ikke sende hende væk igen.

Godmodig, fjollet, glad og omsorgsfuld. Det sidste kom klart til udtryk, da vi i december fik vores første barnebarn, Theo. Fra dag 1 var Allie opmærksom, beskyttende og virkelig glad for den nye menneskebaby og viger ikke gerne fra ham, når han er på besøg.

Kan sove alle steder, men allerhelst ovenpå en af os. Og hun er efterhånden ved at være en stor hund.

 

Ingen madskåle - så ta'r jeg lige en lur på bakken

En stor og smuk hund

Allie ser Manchester-derby i fjernsynet.

Omsorgsfuld og kærlig - Allie elsker Theo.

Engang kunne hun ligge sammen med sine søskende og have masser af plads.